Lej sommerhus i Skagen
Skagen er, udover at være kendt som toppen af Danmark, også kendt for de karakteristiske gule bygninger, der giver en følelse af at træde ind i en tidslomme. Specielt om sommeren er Skagen et populært rejsemål. Mange danske såvel som udenlandske turister, kommer for den gode stemning, delikatesser og dansk hygge. Med et sommerhus i Skagen, kan du bruge dagene på at tage ud til nogle af de bedste strande med hvidt sand, opleve smukke museer, et levende byliv og en fantastisk natur, som du kan se på gåben, men også gøre til en dagstur for familien eller vennerne med en pakket picnic-kurv.
Skagens kunst
Skagen er også kendt for sine Skagensmalere, som er en stor del af Danmarks kunsthistorie. Netop dét er blevet ført ind i dette Sommerhus, som har en samling af malerier fra kunstneren Johannes Wilhjelm. Han havde nabohuset og bl.a. havde P.S. Krøyer som professor på det kongelige kunstakademi. Det kan du læse mere om her, under “husets kunst”.
Unikt sommerhus
Dette nyrenoverede sommerhus er indrettet i klassisk Skagen-stil med en fantastisk beliggenhed på Østerbyvej. Østerbyvej er en af de mest historiske og dyreste gader i Skagen, omringet af de velkendte gule huse og beliggende kun få hundrede meter fra Stranden, det historiske Vippefyr, Brøndums Hotel, og Skagen museum.
Sommerhuset er 210 kvm fordelt på 4 værelser, 2 badeværelser, kombineret køkken- og spisestue, stor opholdsstue, for- og baggang samt vaskerum. Der er udelukkende brugt allergivenlige og naturvenlige materialer. Derudover er der opsat nyt genveksanlæg, der sørger for konstant luftudskiftning i alle rum.
Udearealer er udelukkende flise-belagt privat solrig gårdhave på ca. 80 kvm, hvor der er bord, stole og liggestole samt gasgrill mv.
Kontakt
Sommerhuset lejes ud hele året rundt, og du kan tjekke alle priser lige her. Kontakt martin@lain.dk for at leje; du skal blot skrive hvilken uge, du ønsker at leje i, samt antal personer og ankomst/afgang. Læs meget mere her.
Velkommen til Skagen!
